Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #11: Den Lalleglade Brigade

Brian Mørk Show har flere kvinder i studiet end nogensinde før (2) og der er pyntet op med blomster og kölnervand. Brian har iklædt sig smoking og vasket sig alle de vigtige steder for improgruppen Den Lalleglade Brigade er på besøg for at snakke om deres turné.

Desværre bliver snakken med Sofie Jo Kaufmanas og Sisse Gram De Fries næsten ødelagt af Lytbars nævenyttige praktikant Karen fra Bornholm.

Årets sidste udgave af Brian Mørk Show. Vi ses igen i 2015. Glædelig jul og godt nytår.

Direct download: BMS_11_Den_Lalleglade_Brigade.mp3
Category:Comedy -- posted at: 6:00am CEST

Brian Lykke og Kasper Gross er i studiet for at fortælle om deres turnéplaner. Brian Lykke gør det klart, at han selv har startet sin egen podcast og på den måde ligger i lodret konkurrence med Brian Mørk Show. Totalt nederen. Kasper mangler muligvis et job efter turneen, men heldigvis dukker en meget driftig forretningsmand op i studiet og tilbyder ham ansættelse i en lidt anden branche.

Direct download: BMS20231020Brian20Lykke202620Kasper20Gross.mp3
Category:Comedy -- posted at: 9:34pm CEST

I ugens Brian Mørk Show har vi besøg af værterne fra årets Comedy Aid, Thomas Hartmann og Torben Chris.

Vi lærer blandt andet, at Thomas er i stand til at give kvinder flere orgasmer, end alle os der spilder tid på at "sjuskepule", og at Torben kan løse godt og vel alle problemer ved hjælp af nøgenhed.

Og så er der besøg af en surprisegæst fra Thomas og Torbens dybt kriminelle fortid.

Latter og moro.

Direct download: BMS__9_Thomas_Hartman__Torben_Chris__Valdemar_Pustelnik.mp3
Category:Comedy -- posted at: 2:14pm CEST

Improgruppen Specialklassen er i studiet og forklarer, at impro IKKE står for "improvement". Det står for noget andet. Til deres store overraskelse dukker deres tidligere kollega op og kræver at få del i deres succes. Han er rasende over, at de har stjålet alle hans ideer og al hans succes. Nå ja, og så er der noget med at alle medlemmer af Specialklassen har dusket hans kone til en julefrokost. Samtidig.

Og så ser vi et meget bevægende klip fra filmen Labre Larver fra 1976.

Direct download: BMS_Specialklassen.mp3
Category:Comedy -- posted at: 4:57pm CEST

I ugens afsnit kommer Dan Andersen og Jonas Brøndum forbi og fortæller om deres juleshow på Comedy Zoo København. Dan afslører at han har vundet flere gange i det spil der hedder Tinder, og Jonas tigger lytterne om en lejlighed, da han er en ussel hjemløs type.

 

Og så er der besøg af en højskoleforstander, som selv sysler med noget juleshow. Kan han lære noget af Dan og Jonas, eller kan de lære noget af ham?

 

Til sidst er der klip fra en god gammel dansk sci-fi film om ung kærlighed.

Direct download: BMS_Dan_Andersen_Jonas_Brndum_Mikkel_Malmberg.mp3
Category:Comedy -- posted at: 5:37pm CEST

I denne uges Brian Mørk Show er der besøg af Quizzen på DR2. Værtinden Signe Molde og hendes joketræl Søren Dürr forklarer hvorfor vi betaler licens, og hvordan Signe krammer folk, der ikke bryder sig om det.

I studiet er også en dyrepasser fra Zoo, som mener at have beviser for at Signe Molde laver grafitti på havens dyr og derfor gerne vil udstille hende i et bur for at tiltrække kunder henover vinteren.

Og så forklarer en af Københavns 60.000 monsterjægere, hvordan man gør kål på små leprechauns der går hånd i hånd på fortovet i flyverdragter.

Direct download: Signe_Molde.mp3
Category:Comedy -- posted at: 1:50am CEST

Brian Mørk Show står i litteraturens navn i denne uge. Brian har besøg af en af Danmarks største internationale stjerner, tegneren John Kenn Mortensen. Han er nu aktuel med en ny gyserbog for de større børn. Vi lærer hvorfor han gerne vil skræmme børn fra vid og sans og hvorfor hans egen barndom var så grum.

Og så kommer en tidligere gæst tilbage. Lars Skamgaard har opgivet at få en komikerkarriere sammen med hans gamle klassekammerat, Lasse Rimmer, og har i stedet skrevet en bog om at gøre kendte mere kendte.

Og så overraskes alle af længden på denne uges filmklip.

Direct download: BMS_John_Kenn_Mortensen__Anders_Grau.mp3
Category:Comedy -- posted at: 12:51pm CEST

Denne uge får Brian Mørk besøg af Elias Ehlers, der står og skal på tur hele Danmark rundt. Med standup. Ikke bare på sightseeing. Vi opdager, at Elias hellere spiser skorpioner end champignon, og at han ynder at se ind i øjnene på dem, han slår ihjel. Vi møder også en af Elias' gamle arbejdsgivere, der kan fortælle om en tid med trusler og fysiske overgreb.

Ja, og så lærer vi, at teknik kan ødelægge hvad som helst. Lyden eskalerer i frygtelighed, men hvis du er ihærdig, skal du nok komme igennem afsnittet med et smil på læben.

Direct download: BMS_Elias_Ehlers__Kasper_Nielsen.mp3
Category:Comedy -- posted at: 10:18am CEST

Denne uge får Brian Mørk besøg af Ruben Søltoft og Mark Le Fevre, som er på klubtur hele november sammen med GEO, som rigtig gerne ville have været med, men ikke gad. Vi finder ud af, at Ruben i al hemmelighed optager sine venner, når de dyrker sex, og at Mark knap nok tør trække vejret uden at spørge sin kæreste om lov først.

Og så dukker en sær antikvitetshandler op, der udelukkende handler med sølvtøj og defekte sager. Og som måske er vampyrjæger.

Direct download: BMS_3_Ruben_Sltoft_Mark_Le_Fevre_Mikkel_Malmberg.mp3
Category:Comedy -- posted at: 2:33pm CEST

Brian Mørk har besøg af komikerkollegaen Thomas Warberg, som han engang har fyret fra sit TV show uden at fortælle ham det. Thomas er på turné landet rundt og Henrik Palle har kaldt hans jokes for rystende banale, på trods af at alle giver ham gode anmeldelser. Thomas vil gerne lave en film om Dirch Passers sommerhus.

Vi får også besøg af en mand fra Thomas’ fortid. En bror til en pige som Thomas har behandlet ret dårligt. En bror som Thomas ikke kan huske. Overhovedet.

Direct download: BMS_2.mp3
Category:Comedy -- posted at: 5:23pm CEST

I dette, det første afsnit af Brian Mørk Show, er medstifter og CEO af Lytbare Podcasts, Lasse Rimmer gæst. Vi får et indblik i hvad der rører ham til tårer og hvorfor han tragter Brian Mørk på livet med en hær af billige ninjaer.

Lasse overraskes af en gæst fra hans fortid. En gæst han ikke helt kan huske, men som han åbenbart var som ærtehalm med. Og så ser vi klip fra det danske drama ”Henriettes handsker”.

Direct download: BMS_1_Rimmer_Grau.mp3
Category:Comedy -- posted at: 9:22pm CEST